29 januar 2010

Iværksætter erkendelse af egne begrænsninger

Jeg skrev for noget tid siden, at man skal fokusere på sine styrker.En naturlig følge af dette er, at man samtidigt skal sørge for at kende sine egne begrænsninger!

Det er specielt vigtigt for en iværksætter at kende sine begrænsninger

Hvis en iværksætter vil have vækst og har ambitioner om at vokse ud over den lille lokale virksomhed med nogle få ansatte, så er det vigtigt at iværksætteren, kender signe egne begrænsninger.

Hvorfor det?

Iværksætteren skal vide, hvor hans egne styrker er, hvilke elementer han skal give fra sig for, at han kan bygge en stærk organisation, der er klar til at skabe vækst.

Det er især vigtigt inden for f.eks. salg, marketing og ledelse.

Der er for mange der starter som iværksætter, f.eks. en rigtigt dygtig ingeniør eller en rigtigt dygtig sælger, og så ikke sørger for at delegere de opgaver de ikke er verdensklasse til. Man skal være klar til at give fra sig, og man skal være dygtig til at finde de rigtige kompetencer, man kan ansætte.

Det er en svær men helt central opgave som iværksætter!

19 januar 2010

Historien fra Guldfireren - hvorfor finder jeg den interessant?


Jeg har for nylig haft glæden af at møde Eskild Ebbesen fra Guldfireren og for et par år siden havde jeg glæden, af at høre et indlæg på en strategidag af en af de mænd der var med på den første guldfirer, nemlig Niels Laulund.

Det var en helt utrolig god historie, som gjorde et rigtigt stort indtryk på mig.

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, så mener jeg det er vigtigt, at vi i Danmark fortæller gode historier for at ændre vores kultur og gøre den mere ambitiøs og produktiv.

I den sammenhæng syntes jeg også historien fra Guldfireren er super god.

Årsagen til at jeg syntes det er sådan en god historie, er fordi det er en historie om ambitioner, klare mål og fokuseret indsats, som har sat Danmark på det internationale landkort og har præget vores idræt siden de første planer om en guldfirer blev lagt tilbage i 1992/93.

Samtidigt er det en utroligt god historie, som både er stærk visuel og bringer følelserne frem. Man kan nemt se de 4 mænd stå med medaljerne i hånden, som på billedet ovenfor, samtidigt kan man nemt føle, hvordan de har kæmpet og arbejdet hårdt, når de har brugt mange, lange timer på Bagsværd sø, med at træne op til stævnerne.

En historie der er stærkt visuel og med mange følelser er nem at sætte sig ind i, nem at huske og har potentialet til at skabe en reel forandring hos dem der hører den.

Niels var utrolig dygtig til at fortælle historien på en levende og spændende måde, så man næsten følte man selv sad i båden med dem eller deltog i deres interne stridigheder, samtidigt med at man kunne føle glæden ved sejren.

Men måske endnu vigtigere, så var Niels virkelig dygtig til at gøre historien relevant for os der lyttede. Niels formåede at drage paralleller fra deres historie og fortælle, hvad vi kunne lære af det og hvad vi kunne bruge det til i vores hverdag.

Det er en alt afgørende evne i forbindelse med fortællingen af historier der skal have en reel indflydelse!

Hvis du får chancen for at høre Niels fortælle sin historie, kan jeg kun anbefale at du benytter chancen.

Ligeledes ved jeg at Niels arbejder, som selvstændig strategi og ledelseskonsulent, så har du brug for at sætte en klar strategi, hvor du også sikre dig at den bliver eksekveret igennem effektiv ledelse og teamwork, så kan jeg varmt anbefale ham.

Jeg er sikker på at hans historier kan gøre en forskel for dine medarbejdere.

06 januar 2010

Fortæl gode historier

Jeg hørte statsministerens nytårs tale her forleden dag. Jeg syntes det var en super god tale, og jeg var meget positivt overrasket over hans tale.


Hvis du ikke hørte og/eller så den kan du jo se den her på Statsministerietshjemmeside.



Et af de elementer jeg selvfølgelig specielt hæftede mig ved var snakken om regeringens vækstforum, da vækst ligger mig meget på sinde.

Jeg havde fornøjelsen af at møde snakke med et par af deltagerne i regeringens vækstforum, og jeg har også kigget nærmere på kommissoriet for dette vækstforum. Det er jo nogle meget prominente folk der deltager i dette forum, så jeg vil håbe der kommer nogle rigtigt gode ting ud af det.

En af de ting jeg tror der kan være med til at skabe mere vækst, er at skabe nogle gode forbilleder. Når Caroline Wozniacki vinder i tennis så er der flere unge der begynder at spille tennis, og ligeledes når Navision bliver solgt til Microsoft så er der flere der vil gøre den kunst efter.

Det er derfor vigtigt at fortælle gode historier!

Jeg tror dog det er meget vigtigt, at sætte ambitionen højt. Lad os fortælle de rigtigt gode historier.

Det er selvfølgelig fedt når en virksomhed er startet på DTU nu 10 år efter er 50 mand med en god omsætning i Danmark og Norden, men det er ikke det der virkelig gør en forskel og gør Danmark til "et af verdens ti rigeste lande".

Vi skal have de rigtigt gode historier frem. Dem hvor der er nogen der har satset endnu højere og blevet til noget rigtigt stort. Navision, Giga, Vestas, Welltec og lign.


Det betyder også at vores fokus skal være på at skabe de næste virksomheder af denne type. Det er dem der skal have alt den hjælp de kan få. Regeringens vækst støtte skal gå til den absolutte top.